Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - august 2017
stobtopaug17.jpg
24-timers positionering er vigtig
24 timer.jpg

Tyngdekraften forstærker diverse positioner, efterhånden som en person bliver ældre. Det gør det sværere og derfor også dyrere at give tilfredsstillende støtte i forbindelse med at sidde, stå, bade og ligge.

Med 24 timers positionering kan du optimere forudsætningerne for aktivitet, undgå fejlstillinger, bidrage til normal muskeltonus osv.

Anatomic SITT har produkterne til positionering i alle døgnets 24 timer. Ring og hør nærmere på 86 17 01 74.



Kom sovende til bedre positionering

symmsleep17.jpg
Vores lejringssystem Symmetrisleep muliggør, at personer med problemer i bevægeapparatet kan ligge lige. Liggesystemet kan ofte forebygge yderligere progrediering af diverse deformiteter og i visse tilfælde endda korrigere allerede eksisterende problemer, når systemet bruges som en del af et 24 timers positionerings program.

Lejringssystemet SymmetriSleep anvendes med stor succes til børn og voksne med funktions-nedsættelser, og det har vist sig også at være yderst velegnet til nyopererede personer, hvor symmetrisk og smertelindrende lejring er ønskværdigt.
Systemet er f.eks. afprøvet af patienter, der har fået foretaget hoftealloplastik og til rygopererede patienter.

Vores ”Lejringsbord ved sideleje” giver en mere afslappet søvn med færre smerter. Lejring med ”Bordet” giver gode muligheder for at ændre stilling i løbet af natten, uden at patienten kommer til at ligge i uhensigtsmæssige stillinger.

Systemet muliggør en nænsom progressiv tilgang til løsning af komplekse problemer.

Tilbehøret kan gradvist introduceres i takt med at tolerancen øges.

Tryk på knappen for at få mere af vide om SymmetriSleep knap3.jpg




En løsning med liggesystemet, SymmetriSleep
symmetriheader-1.jpg

Mathias er en ung dreng på 14 år. Han har Duchennes muskeldystrofi og har siddet i kørestol det meste af sit liv. Han er blevet tiltagende skæv i ryggen og er derfor indstillet til at blive stivgjort i en stor del af rygsøjlen.

Jeg møder Mathias første gang 3 måneder før han skal opereres, for at afprøve vores lejringssystem SymmetriSleep. Ideen er, at Mathias skal vænne sig til at ligge med lejringssystemet, så han kan bruge det lige efter operationen. Det er den kommunale terapeut, der er kommet med ideen, da Mathias postoperativt skal ligge på siden, så der ikke kommer pres på operationssåret.

Jeg kommer ud til Mathias med lejringssystemet, og han er som de fleste Duchennes drenge, lidt usikker på nye ting, så vi tager en lang snak om hvad de forskellige støtter kan og hvor de skal placeres. Han er ikke afvisende, og jeg begynder at montere systemet på hans seng.

Vi får Mathias op i sengen og jeg lejrer ham på siden med to store støtter højt og lavt på ryggen. Sidelejringsbordet bliver placeret mellem hans ben, og han ligger egentlig meget stabilt og godt. Mathias skal selvfølgelig vænne sig til det og synes det er lidt mærkeligt, men også meget rart.
Vi prøver lejringer i forskellige positioner og aftaler at familien prøver systemet af i en uges tid og melder tilbage til mig, hvis der er problemer.

Nu har jeg så fået en tilbagemelding fra Mathias. Han er blevet opereret og alt er gået som det skulle. Familien havde lejringssystemet med på sygehuset, så Mathias kunne bruge det mens såret helede op.
Personalet på sygehuset har også været begejstret for lejringssystemet og de overvejer om det er noget der skal afprøves på andre patienter.

Det har været et rigtig godt forløb med at køre lejringssystemet ind i god tid inden operationen, så Mathias har haft tid til at vænne sig til det.

Jørgen Frost
Konsulent og fysioterapeut


Ønsker du at vide mere om liggesystemet, SymmetriSleep, kan du klikke på knappen her: knap4.jpg



Månedens muskel

mmsommer.jpg


Månedens muskel holder sommerferie, men vender stærkt tilbage i næste måned.




Blomster til Susanne Thomsen fra Stefanshjemmet

blomst17-6.jpg

Denne måneds buket går til Susanne Thomsen fra Stefnshjemmet. Hun er blevet indstillet af sine kollegaer i terapeutgruppen.

De skriver således:

Hej Anatomic SITT

Jeg og mine kollegaer i terapeutgruppen vil rigtig gerne indstille en kollega, Susanne Thomsen, til en buket blomster.

Susanne er en kollega der altid passer på os kollegaer i en travl tid, hun prioriterer at sætte sig ned og tage en snak hvis det er det, der er brug for – og det betyder rigtig meget.
Hun er utrolig omsorgsfuld i hverdagen, og selvom hun ikke har en uddannelse er hun en af de dygtigste kollegaer vi har. Altid god ved borgerne og loyal over for kollegaerne!

Susanne er vores alles ”mor” (ment utrolig positivt), med hendes omsorgsfuldhed overfor alle på afdelingen.
Hun fortjener meget mere anerkendelse i hverdagen end der er tid og overskud til at give, og derfor mener vi at hun skal have en buket blomster :-)


Med venlig hilsen
Fysioterapeut Stine Knak Olesen
Stefanshjemmet

Et stort tillykke til Susanne Thomsen.

Har du en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...





På gensyn
bundsommer16.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74