Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - Januar 2017
nyhedsbrevtopjan16.jpg
Velkommen 2017

balance.jpg
Vi håber, at du har haft en dejlig ferie og er klar til et nyt år.

Hos Anatomic SITT vil vi i 2017 fortsat fokusere på at skabe balance i kroppen. Håber at kunne lave nogle gode løsninger sammen med dig.




Få støtte med siddesystemet Sharky Pro


sharkyprodukt.jpg

Sharky Pro er siddesystemet for unge og voksne brugere med komplekse siddestillingsmæssige udfordringer og med krav om avancerede tilpasningsmuligheder. Sharky Pro gør det muligt at opnå den bedst mulige siddestilling.

Der er mulighed for justering af sædedybden, der er mulighed for at indstille ved forskellige benlængder og der er mulighed for at abducere. Hvilket medfører at det ikke er nødvendigt at købe ny stol så ofte.

Den gode støtte og stabilitet, skulle gerne være med til at lette situationer, som det at spise og det skulle også gerne hjælpe til at brugeren ikke udtrættes så hurtigt.

Nogle af de fordele som kan nævnes ved siddesystemet Sharky Pro er:
  • Giver en individuel støtte og stabilitet.
  • Kan medvirke til at undgå fejlstillinger.
  • Tilfører stor stabilitet samtidig med at brugeren har en aktiv stilling.  
  • Indstillingsmulighederne gør, at man kan vokse i sædet, uden at gå på kompromis med støtten.
  • Sædet har en anatomiske form, der hindrer fremadskridning.
  • Ryggen er med til at tilføre støttepunkter og stabilitet, for at søge muligheden for midtliniekontrol.
  • Flexled, som søger at hjælpe brugeren af med ekstentions spasmer og fortsat holder en  i sædet.
  • Mulighed for at åbne hoftevinklen og flexleddet virker stadigt.
  • Betrækket kan tages af og maskinvaskes ved 60 grader.
  • Stort tilbehørsprogram
  • Siddesystemet kan sættes på alle mulige forskellige stel.
Ønsker du at se nærmere på Sharky Pro, kan du klikke på knappen her: knap4.jpg




En løsning med siddesystemet Sharky Pro

sharkeyindlaeg.jpg

Læs her om en problemstilling for en borger, Daniel, som bliver løst med siddesystemet Sharky Pro, og fortælles af vores konsulent Vivi.

Daniel er 26 år og har Cerebral Parese. Han bor I en ældre 2. sals lejlighed med sine forældre. Daniel kommunikerer med lyde og fagter. Han elsker at høre musik, og vil helst sidde i kørestolen hele dagen med aktiviteter placeret på kørestolens bord.

Igennem 6 år har Daniel siddet i vores ældre udgave af Sharky-sædet, og med justeringer undervejs har sædet fungeret tilfredsstillende, men stolen er nu slidt ned, så der er behov for en helt ny stol.

Generelt sidder Daniel med lav muskel-tonus, men især ved følelsesudbrud spænder han op. Hofterne abducerer og udadroterer, og der er nedsat hoftefleksion. Hasemusklerne er meget stramme, og samlet set bevirker det, at bækkenet kipper bagud, og ryggen runder en smule.
Det nye Sharky Pro sæde, som Daniel skal have, korrigerer i højere grad for hans fejlstillinger, end det gamle sæde gjorde.

Sædebrønden er dybere og forkanten af denne kan justeres, så det er lettere at holde bækkenet mere neutralt. Forrest på sædet ved knæene er kanterne højere, så Daniels ben ikke falder ud i abduktion.

Lejligheden, hvor Daniel bor, har smalle døre, og især ejendommens elevator er meget lille. Der er derfor nogle krav til stolens størrelse, som påvirker indstillingerne af stolen.

For at opnå en mere neutral placering af bækkenet, ønsker jeg at indstille benstøtterne ind under sædet, så Daniels hasemuskler ikke er under stræk. Jeg må dog gå lidt på kompromis, fordi stolen skal være smal, og fodstøtterne kommer derfor lidt i ”kamp” med svinghjulene. Men ved at flytte Sharky Pro sædet længere frem på stellet, opnår vi en acceptabel indstilling, så Daniels knæ har lidt under 90gr. bøjning.

For at lave yderligere opretning af bækkenet, forsøger jeg at åbne sædets rygvinklen, og samtidig give en støtte bag på bækkenet. Daniel ønsker imidlertid at sidde helt opret, og han søger tydeligvis væk fra støtten bag på, så hvis hofteselen ikke er strammet ordentligt (hvilket ifølge familien ofte sker), forværrer det kun siddestillingen.

Daniels krop har en tendens til at falde ud mod højre, så højre kropsstøtte placeres en smule højere og tættere på kroppen end den venstre. En H-sele hjælper med at holde kroppen oppe.

Alt i alt er Daniel kommet til at sidde godt, og han har taget godt imod den nye stol.
Det har i hele forløbet været vigtigt at tage hensyn til de ydre fysiske forhold og Daniels daglige aktiviteter, så på nogle områder har det været nødvendigt at gå på kompromis med ambitionerne for en fysiologisk korrekt siddestilling.

Vivi Lassen
Konsulent og fysioterapeut




Månedens muskel - Musculus abductor digiti minimi



mmuskel.jpg

Nu er det tid til at tage fat i den anden muskel i samme muskellag som abductor hallucis, nemlig abductor digiti minimi. Denne muskel deler navn med en tilsvarende muskel i hånden. Denne muskel er ret kraftig og ligger lateralt på undersiden af foden ved den laterale fodbue.

Den udspringer på hælen på tuber calcanei under flexor digitorum brevis og på senespejlet aponeurosis plantaris og fibrene bevæger sig skråt ud til siden og løber ud og fæster på lilletåen på den laterale del af det øverste af den øverste af knoglerne i lilletåen.

Den innerveres af nervus plantaris lateralis og som navnet antyder, så abducerer den lilletåen, når den aktiveres for sig selv, men den er også medvirkende til at flektere lilletåen.

Den er en del af den laterale fodbue og er derfor med til at opreholde fodhvælvingen. Den er desuden en ikke uvæsentlig holdningsmuskel og kan faktisk være ret svær at styre selvstændigt, da den udelukkende abducerer lilletåen, hvor ingen af de andre tæer følger med. Prøv det..... og læg en video af det op på vores facebookside. Den dygtigste vinder en mini bluetooth speaker og en hel masse gode smil :-)

Ved kontrakturer i denne muskel vil man se en strittende lilletå og modsat vil man ikke kunne flytte lilletåen ud til siden, hvis den ikke fungerer korrekt eller er skadet eller svag.

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut




Stadig pladser på funktionel siddestillings seminar i marts
seminar17.jpg
Der er stadig enkelte pladser på vores funktionel siddestilling i kørestol seminar her i marts.

Seminaret er bl.a. omkring den fysiske undersøgelse i teorien, for herefter at overføre fundene fra den fysiske undersøgelse til siddestillingen i kørestol.

Målet er at man som kursist får endnu større forståelse for løsningsmuligheder i forhold til funktionel siddestilling i kørestol.

  • Koldkærgård konferencecenter, Aarhus, klik her: den 20. marts 2017
Du kan klikke på knappen her og blive overført til hjemmesiden, hvor du finder invitationerne og tilmeldingsformularer på samtlige seminarer.: knap4.jpg



Sig det med blomster

blomst600.jpg

I denne måned er der ingen indstillinger kommet til "månedens buket", og dermed gives der ingen blomster i denne måned. MEN eftersom vi godt kan lide at se folk glade, vil vi meget gerne høre fra dig :-)

Du eller vores konsulenter kan nemlig hver måned indstille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...




På gensyn
16nyhedsbrevbund.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74