Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - september 2016
16nyhedsbrevsep.jpg

Kom sovende til en masse fordele

afternoon-nap-1239990.jpg
Søvn er vigtig for alle, fordi søvnen påvirker vores immunforsvar, vores hjerne, vores vægt mv. Derfor er det vigtigt, at vi ligger godt og kan slappe af, så søvnen har de bedste betingelser for at indfinde sig.

Har man problemer i sit bevægeapparat, kan det være særligt udfordrende at finde stillinger, hvor kroppen kan slappe af og for mange kan et positioneringssystem være løsningen. Her kan man få tilført den stabilitet eller støtte, som man har brug for, og dermed få en bedre nat og som følge heraf, også en bedre dag.



Postural omtanke døgnet rundt


Vi sover næsten en tredjedel af livet, og en del personer med problemer i bevægeapparatet tilbringer de fleste af døgnets timer i sengen. Det er derfor vigtigt, at man også i sin seng er bedst muligt positioneret.

Positioneringssystemet SymmetriSleep muliggør, at personer med problemer i bevægeapparatet kan ligge lige, under forudsætning af at deres krop er fleksibel nok, til at blive rettet ud. Liggesystemet kan forebygge yderligere progrediering af diverse deformiteter og i visse tilfælde endda korrigere allerede eksisterende problemer, når systemet bruges som en del af et 24 timers positionerings program.

SymmetriSleep muliggør en nænsom progressiv tilgang til løsning af komplekse problemer.
Tilbehøret kan gradvist introduceres i takt med at tolerancen øges. SymmetriSleep er designet til at understøtte de biomekaniske rotationskræfter i en positiv retning.

Klik og læs mere om SymmetriSleep her: symmetriheader-1.jpg
Klik og se en video om brug af SymmetriSleep her: tube.jpg




Månedens muskel - Fodens muskler


I dag skal vi i gang med at kigge på nogle af fodens muskler. Der er adskillige muskler, der har virkning på foden. Her er man nødt til at skelne mellem de indre og ydre muskler. De indre muskler er fodens egne muskler, der både udspringer og hæfter på foden. De ydre muskler udspringer på underbenet og låret og manifesteres i foden i form af sener.

De indre muskler deles ligeledes i de muskler, der sidder under foden (planta pedis) og de muskler, der sidder på fodryggen ( dorsum pedis).

Disse muskler er opdelt i loger, men her vil jeg gennemgå dem i lag for overskuelighedens skyld. Der er her tale om fire lag.

Det første lag (superficielle) består af en fleksor i midten og to abduktorer. De hedder abductor hallucis, flexor digitorum brevis og abductor digiti minimi.

Andet lag består af senerne fra flexor hallucis longus og flexor digitorum longus, der begge er ydre muskler samt musklerne lumbricales og quadratus plantae.

Det tredje lag ligger lidt længere fremme på foden og musklerne tilhører alle de indre muskler. Disse muskler er flexor hallucis brevis, flexor digiti minimi og adductor hallucis. Adductoren ligger i midten og har de to flexorer på hver side.

Det fjerde muskellag består af både indre muskler og sener fra to ydre muskler. De indre muskler er fire interossei dorsalis og tre interossei plantares og senerne fra de ydre muskler kommer fra tibialis posterior og peroneus longus.
fod.jpg
De kommer her i punktform.

Første muskellag:
1.    Musculus abductor hallucis
2.    Musculus abductor minimi
3.    Musculus flexor digitorum brevis

Andet muskellag:
1.    Musculus quadratus plantae
2.    Musculi lumbricales
3.    Senen af musculus flexor digitorum longus
4.    Senen af musculus flexor hallucis longus

Tredje muskellag:
1.    Musculus flexor hallucis brevis
2.    Musculus flexor digiti minimi
3.    Musculus adductor hallucis

Fjerde muskellag:
1.    Senen af musculus tibialis posterior
2.    Senen af musculus peroneus longus
3.    Musculi interossei dorsales
4.    Musculi interossei plantares

I næste afsnit kigger vi nærmere på musklerne og hvilken funktion, de har på foden.

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut



Sig det med blomster

blomsterhvide.jpg
I denne måned er der ingen indstillinger kommet til "månedens buket", og dermed gives der ingen blomster i denne måned. MEN eftersom vi godt kan lide at se folk glade, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du eller vores konsulenter kan nemlig hver måned indstille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...



På gensyn

nyhedsbrevfaabalance.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74