Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - Juli 2016
16nyhedsbrevjuli.jpg
God sommer!

sol.jpg
Så er det sommer og snart tid til sommerferie.

Anatomic SITT holder lukket i uge 30. De andre sommeruger er vi lavere bemandet, men dem der er her vil gøre alt for at hjælpe dig.

Vi håber, I alle får en dejlig ferie og på gensyn.



uge-30.jpg




Positioneringsseler og bælter


Applicering af seler og bælter, kan være en fantastisk hjælpende hånd og ofte lige så vigtigt som en god siddepude. Positioneringsseler og bælterne er oftest medvirkende til at bedre siddestillingen, og den stabilitet der opnås, vil ofte give brugeren en øget fornemmelse af sikkerhed.

Endvidere vil der ved øget kontrol af overkroppen være udgangspunkt for en god hovedkontrol.

Inden man tyer til brug af positioneringsbælter og seler, er det vigtigt, at man sikrer sig, at man allerede har optimeret siddestillingen efter almindelige siddestillingsmæssige principper.

I Anatomic SITT har vi mange forskellige slags positioneringsseler og bælter.

Du kan klikke på billederne her nedenfor, hvis du ønsker at vide mere om produkterne.

Supportserien
Med Supportserien kan man få den rette støtte, til at bibeholde den rette stilling. Serien omfatter; seler, bælter, ankelbespænding, armbind og håndmanchet og alle produkterne kan vaskes ved 60 grader.

sele2.jpg
A2J retraktionsbælter
A2J seler indeholder et sortiment af retraktionsbælter for bedre positionering i sædet.
Bælterne fås eksempelvis som, lårbælte, knæramme og forskellige bækken-retraktionsbælter.

a2j1.jpg
John seler
John seler tilbyder forskellige typer sædeseler.
En sædesele kan holde bækkenet i rette position, samt modvirke fremadskridning og dermed unødig højt tryk på halebenet og sædeknoglerne, eller træk i huden. Selerne monteres nemt og fås i forskellige størrelser og materialer.
john-seler1.jpg
Seler til hygiejnesæder

Supportserien findes også til hygiejnesæder.
Mange har behov for ekstra stabilitet i deres bad- og toiletstol.
zitzi-clozitt_til_h-sele+selefrit.jpg



Tak for en god CPOP dag

Hej Alle CPOP’ere
cpop-dag16.jpg
Vi vil gerne sige tak for sidst til alle de, der besøgte os på årets CPOP-dag i Fredericia. Det var dejligt, at møde engagerede og dedikerede kunder og kollegaer – også i år.
Der var go’ gang i snakken – både den faglige og også lidt den hyggelige :)

Hos Anatomic SITT sætter vi stor pris på, at kunne spare med vores kunder, så vi alle kan blive bedre til at løse de mange forskellige problemstillinger omkring mennesker med Cerebral Parese. Jo flere forskellige input vi kan få fra handlere, ”bevilgere”, kollegaer og konkurrenter, des bedre bliver vi til at finde den bedste løsning for brugeren i første hug – til fordel for alle.

Til de af jer, der efterfølgende har fået lyst til at se nærmere på et af de udstillede produkter eller nogle af vores andre produkter, kontakt os endelig – enten direkte ”din” konsulent eller kontoret i Risskov.

Vi glæder os til at ser jer alle igen – om ikke før så til næste år til CPOP 2017

Med venligt hilsen
Anette og David

cpop+stjerne+cerebral_farve.jpg
Klik på CPOP logoet og bliv ført til info fra dagen.




Månedens muskel - Fodens knogler og led


Nu skal vi have kigget lidt på de knogler og visse af leddene, man finder i foden.

Overordnet består foden af tre afsnit, nemlig fodroden, mellemfoden og tæerne.

Fodroden (tarsus) består af syv fodrodsknogler: talus, calcaneus, os cuneiforme mediale, intermedium og laterale, os naviculare og os cuboideum.

Mellemfoden (metatarsus) består af fem mellemfodsknogler, der ikke er navngivet som sådan, men er benævnt ved tal (1-5), hvor nummer 1 er den knogle, der er mest medial (den der bliver til storetåen) og 5 er den laterale (der bliver til lilletåen).

Tæerne (digiti pedis) består af fjorten små rørknogler og eventuelt en lille sesamknogle. De små rørknogler (phalanges) er egentligt opbygget lige som fingrene, men er hos mennesket noget kortere end fingrene. Storetåen består af to phalanges og de fire andre af tre.
fod.jpg
Fodrodens knogler er en del af to længdebuer og tværbuen, der er en del af affjedringen i foden.

Calcaneus (hælbenet) er den største knogle i fodroden og er den knogle, hvor størstedelen af kroppens vægt overføres til jorden, men også den knogle, hvor akillessenen hæfter.

Talus (rullebenet) er den knogle, der sammen med fibula og Tibia danner selve ankelleddet og hviler på calcaneus.

Os Naviculare (bådbenet) sidder lige foran Talus og bagved de tre cuneiforme og er en del af den mediale fodbue.

Os Cuboideum ligger lige lateralt for naviculare og foran calcaneus og bagved de to laterale metatarsalknogler og er en del af den laterale fodbue. Navnet cuboideum antyder, at den er lidt terningeformet.

Ossa Cuneiformia er tre små knogler, der ligger mellem de tre mediale metatarsalknogler og Naviculare og er både en del af den mediale længdebue og tværbuen.

Fodens akser:
For at definere bevægelserne i foden kan man definere tre akser. Transversel, lodret og skrå akse. Den transversale løber gennem malleolerne, den lodrette løber nærmest skråt ned gennem den bagerste del af foden og lateralt. Den skrå løber som en skrå linie medialt oppefra ned gennem calcaneus.

Næste gang skal vi kigge på bevægelser over disse akser og siden hen kigge på de muskler, der laver bevægelserne.

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut



Ny kørebøjle på hygiejnesædet; Zitzi Clozitt
korbagar_clozitt.jpg
Der er kommet ny kørebøjle til Zitzi CloZitt, som skulle gøre det lettere at komme ind til toilettet og i badet. Den nye dybde er nemlig kun 9 cm, hvor den gamle var 26 cm.

Varenummeret er 689555.



Blomster til terapeuterne i børnehaven Stendalen


Denne "månedens buket" går til terapeuterne i børnehaven Stendalen. Børnehaven er blevet indstillet af vores konsulent Jørgen Frost.
blomsterfire.png
Han skriver således:
Månedens buket går i denne måned til terapeuterne i børnehaven Stendalen i Fredericia. De er alle fagligt dygtige og meget engagerede i deres arbejde med børnene, og det er en fornøjelse at se og opleve deres tilgang til arbejdet, og deres evne til at medinddrage resten af personalegruppen i deres ideer.

Der er altid en god stemning i børnehaven Stendalen og det er et sted jeg altid nyder at besøge.

Du eller vores konsulenter kan  hver måned inds
tille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...


På gensyn
bundsommer16.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74