Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - Juni 2016
16nyhedsbrevjunij.jpg

Tak for sidst

rehabmessen.jpg

messebrochure16icon.jpg


Mange tak for en god messe og for mange gode samtaler.
Vi hos Anatomic SITT er glade for,  at vi fik mulighed for at mødes med så mange af jer.

Lige op til messen blev vi bekendt med, at der desværre er forbud mod konkurrencer for sundhedspersoner.

Vi afholdte derfor ikke konkurrencen på vores stand som planlagt. Det betyder, at vi ikke kan udlodde den Ipad mini, som vi tidligere har gjort opmærksom på. Vi beklager meget – og er naturligvis kede af situationen.

Hvis du kke var på messen og fik set vores nyheder, kan du klikke på billedet af vores messebrochure her til højre og blive ført videre til nyhederne.

Du er også velkommen til at kontakte konsulenten i dit område og få præsenteret nyhederne.




Kommer du til CPOP dag?

Tirsdag den 14. juni er der CPOP dag i Fredericia. Anatomic SITT deltager, og det håber vi også, at du gør.

CPOP er et opfølgningsprogram for børn og unge med cerebral parese.
Det overordnede formål med CPOP er at overvåge og følge kvaliteten af den sundhedsfaglige opfølgning og indsats til børn og unge med cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande.
Endvidere ønsker man at begrænse og/eller forhindre sekundære følger som udvikling af funktionsbegrænsende og smertefuld subluksation eller luksation af hofteleddet, svær skoliose af rygsøjlen og/eller svære kontrakturer (fikserede fejlstillinger) i leddene samt optimere funktionsevne og livskvalitet hos barnet, der har cerebral parese eller cerebral parese lignende tilstande.
cpop+stjerne+cerebral_farve.jpg
Du kan se programmet her knap4.jpg
Du kan tilmelde dig her knap4.jpg




En løsning med Anatomic formstøbt sæde

stob16.jpg

Eksempel på et Anatomic formstøbt sæde.



Oscar på 21 år har cerebral parese. Han har udviklet skoliose som korrigeres og støttes fint af et korset. Han sidder i en standard komfortkørestol med kropsstøtter, og med korsettet på har han en fin siddende balance. Oscar er meget opmærksom på sine omgivelser, og han kan bedst lide at sidde med stolen i opret position.

Oscar bliver delvist sondeernæret, og han har problemer med at holde maden i sig. Bostedet oplever, at Oscar i højere grad kan holde maden i sig, når han ikke har korsettet på, men han har problemer med at sidde uden korset. Bækkenet kipper fremad og Oscar falder ud til højre side med kroppen.

Fordi korsettet støtter Oscar optimalt er ønsket, at han har det på i så mange af dagens timer som muligt. Han fortsætter derfor med at bruge nuværende kørestol, men der skal laves et Anatomic formstøbt sæde til et stel, han skal bruge indendørs især under hovedmåltiderne.

Sædet formes med trepunktstøtte, med høj støtte på Oscars højre side. For at få lidt styr på fremadkipningen af bækkenet, monteres der en specialfremstillet, lavt-siddende sele hen over maven. Da denne sele ikke kan anvendes, når Oscar får sondemad, er det vigtigt at stellet kan tilte, så han kan få lidt hjælp fra tyngdekraften.

Støbet monteres derfor på Zitzi Flipper Pro, som er vores indendørs-stel med hæve-sænke funktion og med 30gr. tilt.

Med venlig hilsen
Vivi Lassen
Konsulent og fysioterapeut




Månedens muskel - Musculus plantaris

mplantaris.png
Musculus plantaris er en lidt speciel muskel, da det menes, at op mod 10 procent af befolkningen ikke er i besiddelse af den.

Den er en del af de overfladiske muskler, der sidder på bagsiden af underbenet og er meget karakteristisk ved, at den har en relativt lille muskelbug og en meget lang og tynd sene.

Den udspringer på linea supracondylaris lateralis lige ovenfor det laterale hoved af musculus gastrocnemius på lårbenet og den rigtigt lange sene hæfter på tuber calcanei, der er fremspringet bagerst på hælen og/eller i tendo calcaneus (akillessenen).

Umiddelbart har plantaris samme funktion som triceps surae, altså plantarfleksion af foden og fleksion af knæet, men det menes også, at den har en udtalt effekt som proprioceptiv meddeler for fodens stilling, da den indeholder relativt mange proprioceptive endeplader.

Da selve muskelfunktionen primært understøtter soleus og gastrocnemius, anvender man ofte den meget lange sene til at rekonstruere sener andre steder efter eksempelvis skader. Den innerveres af nervus tibialis.

Næste gang gennemgår jeg visse af leddene i foden/ankelen og den indflydelse de netop omtalte muskler kan have ved forskellige situationer.

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut




Sig det med blomster

blomsterhvide.jpg
I denne måned er der ingen indstillinger kommet til "månedens buket", og dermed gives der ingen blomster i denne måned. MEN eftersom vi godt kan lide at se folk glade, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du eller vores konsulenter kan nemlig hver måned indstille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...


På gensyn
nyhedsbrev14-4.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74