Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - Januar 2016

nyhedsbrevjan16.jpg

Nyt år og nyt katalog


Vi håber, du har haft en dejlig ferie og er klar til at gå i gang med et nyt år.

Vores produktkatalog for 2015 er blevet opdateret og er nu klar i en 2016 udgave.

Det ligger på vores hjemmeside,

og du kan også se det, ved at klikke på billedet  her:
katalog16.jpg

Kataloget er endvidere blevet trykt. Ønsker du et tilsendt, så send os en forespørgsel herpå. Du kan eventuelt bare besvare denne mail.

God fornøjelse :-)




Easystand er tilbage...
bantam-small-roawww.jpg
chelsymomwww.jpg

Ståhjælpemidlerne fra EasyStand er kommet hjem til Anatomic SITT igen. Det skyldes, at vores filosofier passer så godt sammen. Borgeren er i centrum, og produkterne kan multiindstilles for at imødekomme dette.

EasyStand ståhjælpemidler adskiller sig også fra andre ståstativer ved at borgeren bruger det naturlige bevægelsesmønster for at komme op at stå. Det er en meget behagelig måde at rejse sig.

Vi vælger også at tage EasyStand ståhjælpemidler ind i vores sortiment igen for at kompletterer vores 24 timers positionerings koncept, og her findes der efter vores overbevisning ikke bedre ståhjælpemidler end EasyStand.

EasyStand er et stabilt og enkelt ståhjælpemiddel for brugere i alle aldre og  giver borgeren muligheden for enkelt og trygt at komme fra siddende til stående position.

Hvorfor skal vi stå? Det skal vi  fordi det er så vigtigt for så mange dele i kroppen, og vigtigt for det sociale og for livskvaliteten. For nogle borgere opnås også bedre funktioner ved at stå, da nogle herved blive mere vågne og aktive.

Du kan se mere om EasyStand her knap4.jpg



Månedens muskel - Det transversospinale system


Nu  skal vi have kigget lidt på det transversospinale system. Som navnet antyder, så er det er system af muskler, der udspringer på processus transversi (tværtapperne på ryghvirvlerne) og hæfter på processus spinosi (torntapperne på ryghvirvlerne). Dog skal det siges, at systemet har fat i kraniet også.
transvers.jpg
Systemet er bygget op af tre dele:

  • Mm. Rotares
  • M. Multifidus og
  • M. Semispinalis


Musklerne har meget forskellig længde på fibrene, hvor man kan se, at visse hæfter på den hvirvel, der ligger lige ovenfor, mens andre springer helt op til 7 hvirvler over før de hæfter. Systemet hænger sådan sammen, at mm. Rotatores hæfter på hvirvlen umiddelbart ovenfor eller springer en enkelt over. Multifidus springer to til tre over og semspinalis springer fire til syv hvirvler over.

Multifidus og Rotares
Hvis vi begynder nedefra, så udspringer den nederste del af multifidus på os sacrum (korsbenet) og sammen med mm. rotatores udspringer den også på processus transversi hele vejen op på columna. De hæfter på processus spinosi og som nævnt ovenfor hæfter rotatores umiddelbart ovenfor og multifidus hæfter på processus spinosi to til tre hvirvler længere oppe.

De innerveres begge af de bagerste tråde af nervii spinales og har en betydelig virkning på rotationen af rygsøjlen, når de bliver aktiveret unilateralt og medvirker også til ekstension af ryggen og nakken. Hvis musklerne trækker sig sammen i højre side, så drejer kroppen til venstre.

Der er meget, der tyder på en sammenhæng mellem disse muskler og smerter i den nedre del af lænden og der er påvist atrofi (svind i muskelfylde) af multifidus allerede efter 24 timers inaktivitet.

Semspinalis er igen delt op i tre afdelinger efter beliggenhed. En brystdel, thoracis. En halvdel, cervicis og en "hoveddel", capitis. Brystdelen udspringer fra processus transversi på den sjette til tiende brysthvirvel og hæfter på processus spinosi på de øverste fire brysthvirvler og de to nederste halshvirvler. Halsdelen udspringer på de øverste seks brysthvirvler og hæfter på de øverste fem halshvirvler. Hoveddelen udspringer fra de nederste halshvirvler og øverste seks brysthvirvler og hæfter på processus spinosi på de øverste halshvirvler og på bagsiden af kraniet mellem Linea nuchae inferior og superior.

Semspinalis ekstenderer nakken og trækker hovedet bagud ved bilateral kontraktion og ved unilateral kontraktion drejer den hovedet og halsen til modsatte side. Ligeledes er den med til at holde hovedet oprejst mod tyngden og er bestemt ikke uvæsentlig i forhold til kontrol af hovedets og halsens bevægelser og stillinger.


David Petersen
Konsulent og fysioterapeut




Få nye værktøjer til din dagligdag


Den 7. marts kan du komme på seminar om "Funktionel siddestilling i kørestol". Seminaret er et fulddagsseminar og afholdes på kursuscenter Brogaarden i Strib ved Middelfart.
seminar2016.jpg
Seminaret er for dig, som vil have endnu større forståelse for løsningsmuligheder i forhold til funktionel siddestilling i kørestol til personer med større fysiske handicaps.

Seminaret er bl.a. omkring den fysiske undersøgelse i teorien og derefter i praksis, for herefter at overføre fundene fra den fysiske undersøgelse til siddestillingen i kørestol/støb.

Underviseren er fysioterapeut Dorte Støvring, der har mange års erfaring med bl.a. siddestillingsanalyser
og positioneringsproblematikker.

Prisen er 845 kr. ekskl. moms og inkl. forplejning.
Du kan dog opnå rabat ved samtidig at tilmelde dig seminaret: Funktionel siddestilling i kørestol og Positionering i den liggende stilling & positionering af hovedet i den sidende stilling.
Du kan tilmelde dig her knap3.jpg



Blomster til Dorte


Denne "månedens buket" går til Dorte Søe Christensen fra Favrskov Kommune. Hun er blevet indstillet af sine kollegaer i visitationen i Kommunen.

De skriver sådan her:

Vi vil gerne indstille vores dygtige samarbejdspartner Dorte Søe Christensen til månedens buket.
blomstsmuk.jpg
Dorte er som jurist tilknyttet Social og Sundheds forvaltningen i Favrskov Kommune, herunder Visitationen.

Dorte er en rigtig god, engageret og dygtig kollega!
Det er en fornøjelse altid at blive mødt med smil, imødekommenhed, positivitet og faglig sparing.
Hun er altid klar til at hjælpe os med store og små opgaver. Dette både i forhold til at finde den enkelte lovgivning frem, men også vejledning i hvordan vi skal agere i den enkelte sag. Der er ikke et spørgsmål som hun ikke kan svare på, og skulle det ske at Dorte ikke ved det, så undersøger hun det.

Vi sætter stor pris på Dorte, og syntes at hun fortjener at få månedens buket.

På vegne af Visitationen
Mia

Et stort tillykke til Dorte!

Har du en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...



På gensyn
nyhedsbrev14-4.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74