Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - oktober 2015
nyhedsbrevtopokt15-2.jpg

En værdifuld synergieffekt

anatomic-formstbt.jpg
At lave, og ikke mindst bevare, den bedst mulige siddestilling, kan i mange tilfælde være en stor udfordring.

Sammen med dig kan vi skabe den bedst mulige siddestilling til den enkelte. Dig og dine kollegaer har et mere indgående kendskab til brugeren end vi har, og vi har mere indgående kendskab til, hvad muligheder der er i vores produkter.

Sammen har vi de bedst mulige kompetencer og dermed de bedste muligheder for at skabe en så optimal siddestilling som mulig.
En værdifuld synergieffekt.

Du kan læse om en løsning for en svær siddestilling, her nedenfor.




En løsning med Anatomic formstøbt sæde...

Hver anden måned har vi fokus på et produkt i samspil med en løsning af en problemstilling for en borger. I denne måned er en problemstilling løst med Anatomic formstøbt sæde og fortælles af vores konsulent Jørgen.

Jeg blev i foråret inviteret til møde på sygehuset i forbindelse med en borger, vi tidligere havde lavet et formstøbt sæde til. Mikkel sad ikke godt i stolen mere, og hans scoliose var blevet mere udtalt. Derfor ville overlægen gerne høre hvilke muligheder vi havde, hvis vi skulle lave et nyt sæde. Til mødet var også indbudt personale fra bostedet, forældrene samt en bandagist, da der også var snak om at Mikkel skulle have korset.
sits1.jpg
Jeg undersøgte Mikkel sammen med lægen og bandagisten. Scoliosen var øget med godt 20 grader over de sidste 3 år, og ribbenskanten gik ud over hoftekammen, hvilket gav nedsat plads til de indre organer og gav Mikkel smerter. Vi kunne rette Mikkel en smule op, men ikke nok til at operation eller korset kunne gøre nogen nævneværdig forskel. Aftalen blev at vi skulle lave et nyt formstøbt sæde, hvor fokus skulle være på at Mikkel blev understøttet så godt som muligt, og hvor vi rettede kroppen så meget op, som vi kunne.

14 dage senere kom jeg til bostedet sammen med vores ortopædtekniker Christoffer, der skulle forme sædet til Mikkel. Vi fik ham på plads i støbepuden og efterhånden som vi fik formet puden til ham, kunne vi høre at hans vejrtrækning blev bedre. Han sad mere afslappet, nu hvor der var plads til scoliosen og han blev godt støttet. Hoftevinkelen blev åbnet 15 sits2.jpggrader i forhold til det tidligere støb, så bækkenet og de nedre ribben igen var frie. Det viste sig at bevægeligheden i hofterne var blevet betydelig nedsat de sidste år, så Mikkel kunne faktisk ikke bøje så meget sammen, som det gamle støb var formet til. Vi var tilfredse med resultatet og fik scannet støbepuden og så var det bare at vente på at det nye sæde kom.

Der gik 5 uger, sædet blev monteret på det tidligere stel og alt så fint ud. Efterfølgende har jeg fået at vide at Mikkel er gladere i hverdagen, ikke klager over smerter og generelt har det bedre.

Nu er vi begyndt at kigge på lejringsprodukter, så vi forhåbentlig kan stabilisere Mikkel i de fleste af døgnets timer, så scoliosen ikke bliver yderligere øget.

Jørgen Frost
Konsulent og Fysioterapeut




Månedernes muskler

maendernesmuskler.jpg
Denne "månedens muskel" er en samling af de muskler, vi har skrevet om 
gennem tiden.

"Månedens muskel" blev til efter opfordring fra en af vores læsere af nyhedsbrevet. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og var nået frem til, at det ville være fedt, hvis vi i vores nyhedsbrev hver måned, havde et afsnit, der hed ”månedens muskel”, hvor vi gennemgik en muskel, også i forhold til siddestillinger.

Det er vores konsulent David Schulz-Petersen, som har skrevet indlæggene.

David er fysioterapeut og har været hos Anatomic SITT siden 1. okt. 2007. 
Inden da har han arbejdet som konsulent med salg og tilpasning af hjælpemidler hos andre hjælpemiddelfirmaer i flere år. 
David har arbejdet som Fysioterapeut på henholdsvis sygehus og privat klinik.

Klik på tegningen til højre og bliv ført til samlingen af "månedens muskel". 

David var i første omgang omkring bækkenet, og det sidste år har han været lidt rundt om mange af musklerne, der har funktion over skulderen og til dels også nakken.

Det nærliggende vil derfor være at kigge på selve nakkens muskler, og det går David i gang med i næste måned.

Har du spørgsmål til nogle af musklerne eller ønsker til hvilke muskegrupper vi senere skal komme omlkring, så send os en mail.

 



Blomster til Lisbeth


Denne "månedens buket" går til Lisbeth Madsen. Hun er blevet indstillet af Diana Merete Jørgensen, sagsbehandler og ergoterapeut fra Gulborgsund Kommune.
rose-s25003.png
Hun skriver sådan her:

Vores gode kollega Lisbeth Madsen går på efterløn den 1. oktober 2015.  Dette er godt for hende men øv for os. Hun er dygtig, sjov og en super god kollega. Vi kommer til at savne hende meget.

Kærlig Hilsen Diana Merete Jørgensen, Guldborgsund Kommune

Et stort tillykke til Lisbeth!

Har du en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...



På gensyn
nyhedsbrevbundmarts.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74