Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - august 2015
nyhedsbrevtopaugust15.jpg
Hverdag igen

j0433817.png
Så er ferien slut for mange af os, men forhåbentlig er sommeren ikke helt forbi ;-)

Vi hos Anatomic SITT håber, du har haft en god ferie!   

Vi har lavet et nyt katalog. Du kan læse mere om det længere nede i nyhedsbrevet.




En løsning til Akka Smart

En specialskole i mit område har for ganske nyligt købt en AKKA Smart til deres fysio- og ergoterapi.

Der har igennem længere tid været et ønske om, at tilbyde deres elever muligheden for at kunne køre selvstændig rundt. Med en AKKA og nogle tapebaner på gulvene, kan dette nu lade sig gøre. AKKA Smart kan med en simpel håndbetjening skifte mellem tre køreindstillinger alt efter det enkelte barns behov og evne for at manøvre.

Jeg har endnu ikke været med til at afprøve Akka Smart kørepladen med dem, men jeg har lavet tre cases, så I kan få en indsigt i, hvilke muligheder kørepladen kan give til skoler, institutioner og børnene der:

Case nr. 1.
Emilie kan betjene en 0/1-kontakt og kan derved bringe AKKA Smart til at køre ved hjælp af en tapebane på gulvet. Emilie kan bestemme, hvornår pladen skal køre og stoppe, men da pladen følger tapebanen, kommer Emilie aldrig ud af kurs eller får kørt sig ind i et hjørne.akka-smartwww.jpg
Socialt kan Emilie køre rundt i skolens aula i frikvartererne, og derved være med i et ”aktivt” fælleskab uden at være afhængig af en hjælper, til at skubbe hendes manuelle kørestol.
I starten brugte Emilie en af de store 0/1-kontakter, men kan nu nøjes med en lille, som hun fint kan ramme med den ene hånd. Man overvejer p.t. at afprøve joystik hos Emilie, så hun kan køre både forlæns og baglæns på tapebanen.

Case nr. 2
Mohammad kan betjene et joystick og styrer derved selv AKKA Smart, men med tape er der lavet en yderkant for hans køreområde, så han ikke kan komme for tæt på elevator eller trappe. Inden for området har han frit rum, i hvilket han kan køre rundt, som han selv ønsker. Endvidere har Mohammad brugt AKKA Smart i skolens gymnastiksal, hvor han kan køre rundt uden ”tape-stakit”.
En af Mohammads favorit spil er ballontennis, som stiller krav til både manøvrering af AKKA Smart og koncentration for at kunne ramme ballonen.

Case nr. 3
Lukas kan ikke selv manøvrere AKKA Smart, men af og til kører han en tur på en af tapebanerne, som er på skolen, hvorved hans rum- og retningssanse stimuleres. På turen rundt på tapebanen opstiller terapeuterne forskellige ”oplevelser” for Lukas som eksempelvis musik, forskellige dufte, plastikstrimler, som rører ham i ansigtet og på hænderne, og om sommeren lidt vanddamp.

Med venlig hilsen
Anette Holm
Konsulent og ergoterapeut
 
 
 
Nyt katalog

Vi har lavet et helt nyt katalog. Dette katalog er kogt helt ind til benet og noget anderledes end vores tidligere kataloger.

Klik på billedet for at se det nye katalog katalog2015-16.jpg
Ønsker du kataloget tilsendt, så klik her
og skriv dit navn og din adresse.
mail.jpg




Månedens muskel - musculus biceps brachii


Nu har vi været omkring de store skuldermuskler, der sidder på ryggen og brystet, samt skulderbladet. Der findes dog flere muskler, der har virkning over skulderleddet. Overarmens muskler er meget væsentlige for skulderens funktion. Biceps brachii og coracobrachialis, som er overarmens muskler, fungerer som fleksorer sammen med pectoralis major og deltoideus.

I dag skal vi kigge lidt nærmere på musculus biceps brachii (herefter omtalt som biceps).
De fleste kender biceps, da det er den muskel, der sidder på forsiden af overarmen og er typisk den muskel, der vises frem, hvis man skal vise, at man har mange kræfter, da den hos nogle fremstår som en markant "kugle" ved kontraktion. Som navnet antyder, så har biceps to hoveder, Caput longum og Caput breve (langt hovede og kort hovede), der fungerer som udspring for musklen.

Biceps er en lang og ten-formet muskel, der virker både over skulderleddet og albueleddet idet den udspringer på scapula og hæfter på underarmen.
biceps.jpg
Det lange hovede udspringer på tuberculum supraglenoidale, der er et lille forhøjning på skulderbladet lige ovenfor selve skulderleddets ledkapsel. Det korte hovede udspringer på processus coracoideus, der er et fremspring på skulderbladet, der kan mærkes lige under clavicula og medialt for selve skulderleddet.
Biceps hæfter på tuberositas radii, der er et fremspring på radius, der er den lange underarmsknogle, som er yderst hvis tommelfingeren peger udad. Ligeledes er tilhæftningen i aponeurosis musculus bicipitis, der er et senespejl, der hæfter på margo dorsalis ulna, på bagsiden af den anden knogle på underarmen.

Biceps innerveres af nervus musculocutaneus fra plexus brachialis.

Som tidligere nævnt fungerer biceps som fleksor over skulderleddet, hvor det lange hovede også bruges til at holde hovedet af overarmen på plads i skulderleddet. Derudover fungerer biceps som fleksor af albuen og er underarmens kraftigste supinator (drejning af underarm, så håndfladen peger opad).


David Petersen
Konsulent og fysioterapeut



Sig det med blomster...

blomstpige.jpg
I denne måned er der ingen indstillinger kommet til "månedens buket", og dermed gives der ingen blomster i denne måned. MEN eftersom vi godt kan lide at se folk glade, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du eller vores konsulenter kan nemlig hver måned indstille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...



På gensyn
15nyhedsbrevbundaug15.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74