Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - februar 2015
topfeb15.jpg

Ny viden


Har du lyst til at få ny viden, så er der nogle spændende tilbud her i foråret.

Eksempelvis afholder vi et seminar for ergo- og fysioterapeuter på Fyn den 17. marts, seminaret hedder funktionel siddestilling i kørestol.

Senere i marts, nemlig den 24. afholder vi et basis positionerings seminar i Århus for pædagoger, sosu'er og plejepersonale.

Den 20. april afholder vi igen et seminar for fys- og ergoterapeuter. Denne gang hedder seminaret: Positionering i den liggende stilling og positionering af hovedet i den siddende stilling.

For ovenstående seminarer er frist for tilmelding op over, men du kan stadig nå det.


Du kan læse nærmere og tilmelde dig her:
knap4.jpg

Den 19. maj afholdes der CPOP DAG. Du kan se det foreløbige program her:
knap4.jpg

God fornøjelse :-)
mellemrum.jpg

En løsning med Acheeva

Hver anden måned har vi fokus på et produkt i samspil med en løsning af en problemstilling for en borger. I denne måned er en problemstilling løst med Acheeva og fortælles af vores konsulent Jørgen.

Under et besøg på en specialskole, kom vi ind på 24 timers positionering. Terapeuterne på skolen ville gerne arbejde mere med lejring, og jeg gav dem en brochure om vores SymmetriSleep produkter, som de kunne kigge nærmere på, når de havde tid.

En uge senere ringede de fra skolen og bookede et besøg. Jeg ankom den aftalte dato med lejringssystemet samt en Acheeva Learning Station. Vi snakkede om hvilke børn der ville have godt af at blive lejret, hvor ofte og hvordan. headernyhedsbrevfeb.jpg

I en af klasserne sad 5 ud af 6 elever i kørestol. Børnene kom ud af deres kørestole på skift, og lå på måtter og madrasser på gulvet. Jeg ville gerne vise både terapeuter og lærere i klassen de muligheder Acheeva vognen kunne tilbyde, så vi gik hen til klasseværelset. Da vi kom derhen, var den ene lærer ved at lifte en dreng ud af sin kørestol, så jeg greb chancen og fik ham lagt på Acheevaen. Første reaktion var fra læreren, der fandt det positivt, at hun ikke skulle bøje sig ned til gulvet for at placere drengen og tage sejlet af, men kunne gøre det i en væsentlig bedre arbejdsstilling.

Jeg viste, hvor simpelt det var at positionere drengen med de forskellige støtter i rygliggende og sideliggende stilling. Terapeuterne var lidt overraskede over, hvor stabile støtterne var, selvom drengen i starten lå lidt uroligt. Han faldt dog hurtigt til ro, så jeg fortsatte med at vise vognens muligheder. Jeg hævede den ene ende af vognen, så drengen nu sad med rygstøtte. Jeg flyttede lidt på støtterne, og nu var det muligt at sidde i vognen og følge med i undervisningen.

Jeg forlod skolen uden den Acheeva jeg havde med, da lærere og terapeuter gerne ville prøve den med andre elever, men allerede ugen efter modtog jeg en mail fra terapeuterne, hvor de skrev alle de positive ting de allerede havde oplevet. De havde ikke brug for længere betænkningstid og ville gerne beholde vognen og ville yderligere snakke med ledelsen om endnu en vogn til en anden klasse.

Med venlig hilsen
Jørgen Frost
Fysioterapeutisk konsulent

Ønsker du at vide mere om Acheeva, evt. se en video her, så tryk på knappen knap4.jpg
Ønsker du at vide mere om liggende positionering i det hele taget, så tryk på knappen. knap4.jpg




Vind en smart Blue Tooth Speaker

Lad os dele vores oplevelser og erfaringer. Vi vil være meget taknemmelige for din mening omkring, de produkter vi arbejder med, og hvordan du oplever dem i samspil med borgeren. 
minispeaker.jpg
De gode erfaringer:
Erfaring er den kundskab, som man får gennem egne oplevelser. Derfor sætter dine eller andres oplevelser med det pågældende produkt, tingene i perskeptiv, og derfor vil vi gerne dele dine erfaringer med andre.

De dårlige erfaringer:
Vil vi gerne bruge til at lære af. Til at produktudvikle fra eller ændre vores fremgangsmåde.

Vi ved godt, at skive en mail herom tager tid, og den tid vil vi gerne påskønne. Derfor vil vi belønne de bedste beskrivelser (gode som dårlige erfaringer) med en smart Blue Tooth Speaker.

Vi håber, at høre fra så mange af jer som muligt. Du kan sende en mail med det samme ved at trykke på brevet her:mail.jpg

På forhånd tak :-)


sammen.jpg



Månedens muskel - Musculus Rhomboideus major


Den sidste muskel, vi havde fat i, var serratus anterior. Denne gang skal vi snakke lidt om musculus Rhomboideus major og Rhomboideus minor. Disse to muskler danner en rhombe (en firkant med lige lange sider, men ikke kvadratisk).
De udspringer på de nederste halshvirvler og de fem øverste brysthvirvler på disses torntappe (processus spinosi). Fibrene løber skråt nedad og hæfter på den mediale kant på skulderbladet (margo medialis) fra spina scapula til den nederste spids (angulus inferior).
muskelfeb15.jpg
De innerveres af nervus dorsalis scapula og kan ikke umiddelbart ses, da de ligger under den store hættemuskel (trapezius).

Disse muskler spiller en stor rolle for skulderbladets stabilitet og den bevægelse, de kan udføre er at løfte og adducere skulderbladet og medialrotere, således at skulderens ledhovede vinkles nedad. Adduktionen betyder her, at skulderbladet trækkes ind mod rygsøjlen, men også at det holdes tæt ind mod brystkassen i samarbejde med serratus anterior. Det vil sige, at de spiller en stor rolle, hvis man skal trække noget ind til sig.
Dette gøres ofte med armene, men hvis skulderbladet ikke følger med tilbage, så bliver vilkårene for ledhovedet i skulderleddet for trange.

Hos de af os, der sidder meget ned og arbejder med hænderne foran kroppen ser man ofte, at rhomboideerne bliver for lange og for svage og derved kan man få en holdning, hvor det er svært at rette overkroppen helt op og få skuldrene tilbage. Derfor bør man så ofte som muligt stå helt ret og skyde brystet frem eller trække skuldrene tilbage. Det er dog ikke let, hvis der er skader eller lammelser af rhomboideerne, hvilket ofte kan ses ved manglende stabilitet af skulderbladet ved brug af armene eller ved fremadtrukne skuldre eller ved scapula alata. Mange oplever også stikkende smerter i rhomboideerne, hvis de er på overarbejde og/eller fleksibiliteten i thorakalcolumna er begrænset.

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut



Blomster til Charlotte...


Denne måneds buket går til Charlotte Maater fra Lucernevejens børnehave i Randers. Charlotte Maate er blevet indstillet af Karen Andersen, hjælpemiddelvisitator fra Randers Kommune.
blomst-s21024.png
Jeg synes at Charlotte Maater skal have månedens buket.
Charlotte arbejder som fysioterapeut i Lucernevejens børnehave i Randers.

Charlotte er meget nærværende og nænsom i sin kontakt med børnene. Charlotte er faglig meget dygtig i håndtering og behandling af børnene. Og hun er meget dygtig i sin kontakt med forældrene. Forældrene er meget trygge ved Charlotte. I vurdering af et hjælpemiddel er det meget vigtigt, hvad Charlotte mener.

Jeg er meget glad for at have Charlotte som samarbejdspartner i forhold til at finde og få tilrettet de rigtige hjælpemidler til børnene. Og få fulgt op på den evige tilretning der er med hjælpemidler. En uvurderlig hjælp.
 
Med venlig hilsen
Karen Andersen
Hjælpemiddelvisitator i Randers Kommune


Har du en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...




På gensyn
nyhedsbrevbund3.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74