Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - juli 2014
nyhedsbrevtopjuli14-2.jpg

Personlig hygiejne og kropslig velvære
bad.jpg
God personlig hygiejne og kropslig velvære er vigtig for os alle, men vejen hertil kan blive udfordret af forskellige handicaps.Svære personlige handicaps kræver oftest hjælp til personlig pleje og hermed tillægges hensynstagen til værdighed og blufærdig - og også arbejdsstillinger.
toilet.jpg



Med personlig pleje og hygiejne skulle den enkelte gerne opnå velvære og samtidig er det vigtigt, at man ikke går på kompromis med siddestillingen.

Mange har behov for ekstra stabilitet i deres bad- og toiletstol.
Individuelle tilpasningsmuligheder giver et godt udgangspunkt for at opnå en god siddestilling i en bad- og toiletstol.


Vil du se nærmere på et udsnit af de produkter, som vi kan tilbyde borgere i forbindelse med bad og toilet, kan du trykke på knappen og se en 4-siders folder. knap4.jpg
 


Bad- og toiletstole

Zitzi Clozitt

Zitzi Clozitt-serien er udviklet til de brugere, som har behov for at få tilført ekstra stabilitet i deres bad og toiletstol.

Individuelle tilpasningsmuligheder giver et godt udgangspunkt for at opnå en god siddestilling i en bad- og toiletstol, og Zitzi Clozitt tilbyder unikke muligheder for individuel tilpasning, uden at gå på kompromis med støtte og siddestilling.
 
Zitzi Clozitt er også en investering med et længere tidsperspektiv for øje. De mange indstillings- muligheder er standard i hygiejnesædet og de kan nemt ændres, hvis brugerens behov ændrer sig, eller såfremt man senere skulle ønske at genbruge sædet til en anden bruger.

Zitzi Clozitt-serien er udført i rustfrit stål. Serien tager udgangspunkt i vores siddesystemer Zitzi Delfi og Zitzi Sharky og er udviklet efter
samme vision som disse. Zitzi Clozitt-serien er for
nylig blevet videreudviklet og har fået flere og
mere enkle funktioner, samtidig med at den
er gjort endnu mere stabil.

clozitt.jpg
hygiejne.jpg
Anatomic formstøbt hygiejnesæde

Et individuelt ”skræddersyet” Anatomic formstøbt hygiejnesæde, som muliggør en funktionel siddestilling kan være løsningen for personer med svære siddeproblemer.

Et godt valg, når brugeren har behov for individuel støtte og trykaflastning.

Fungerer fint i kombination med understellet fra Zitzi CloZitt.

Bestiller man et Anatomic formstøbt hygiejne sæde inden for to år efter at man har bestilt et almindeligt Anatomic formstøbt sæde, kan man få Anatomic formstøbt hygiejne sæde til en særlig attraktiv pris. Det skyldes at Anatomic formstøbt hygiejne sæde kan bestilles efter samme gipsform som et Anatomic formstøbt sæde.

Interessante strukturer i og omkring bækkenet

Denne gang vil jeg gennemgå knoglerne og leddene i bækkenet og nogle af de strukturer, der kan være relevante i forbindelse med undersøgelse af bækkenet.

baekken.jpg

Overordnet består bækkenet af fire knogler, Sacrum og to Coxae og Coccygis. Sacrum er korsbenet, Coxae er hoftebenet og Coccygis er halebenet.









Os Coxae (Ilium, Ischii, Pubis):
Hoftebenet består af tre dele, Ilium, Ischii og Pubis, der vokser sammen til Coxae omkring puberteten ved normal udvikling. Ilium er den øverste del, og pubis den forreste del for neden og Ischii er den bagerste del. Disse tre dele indgår alle i selve ledskålen (acetabulum) til hofteleddet.

På Ilium finder vi Crista Iliaca, der er hoftekammen, hvor den forreste spids – Spina Iliaca Anterior Superior (SIAS) findes. Denne er let at mærke, hvis man følger hoftekammen helt frem. Den kan ofte ses gennem huden og er et glimrende pejlemærke for bækkenets stilling. Bag på Ilium er ledfladen mod Sacrum, der danner sacroiliacaleddene.

På Ischii finder vi Tuber Ischiadicum, der er sædeknuden. Denne er meget tydelig hos de fleste under rumpen, når man sidder og bærer en meget stor del af kroppens vægt i den siddende stilling.
Pubis kan mærkes lige under blæren og ovenfor kønsorganerne. Pubis danner det forreste led mellem de to Coxae ved symfysen, der kan mærkes som et lille ”hak” i midten, når man bevæger fingeren på overkanten mellem de to Pubis.

Sacrum er en nærmest v-formet knogle på bagsiden af bækkenet, der for oven danner led med Columna (rygsøjlen) og for neden med Coccygis. Sacrum kan let mærkes gennem huden mellem ballerne og danner som nævnt led med Ilium på begge sider (sacroiliacaleddene).

Coccygis er en lille spids knogle, der kan findes lige ovenfor endetarmen. Den vokser typisk sammen med Sacrum i voksenalderen.

Selve hofteleddet sidder på siden af bækkenet og ledskålen (acetabulum) er rettet udad, lidt fremad og nedad. Denne er svær at mærke, men ledhovedet på lårbenet (Caput Femoris) kan ofte mærkes dybt i ballen bagtil ved indadrotation og fleksion af lårbenet.

For at lave en grundig analyse af bækkenets position er det væsentligt at vurdere på leddenes placering i forhold til hinanden i bækkenet. Der skulle helst være nogenlunde symmetri mellem de to Pubis, Ilium (SIAS og Crista Iliaca) skal gerne have samme højde og sidde ens på begge sider og vægtbæringen på de to Tuber Ischiadicum skal gerne være nogenlunde ens. Det er lidt sværere at vurdere på Sacroiliacaleddene, men hvis man mærker på begge sider af Sacrum ved overgangen til Ilium, så skulle der ligeledes gerne være nogenlunde symmetri.

Der kan være rigtigt mange årsager til, at der ikke er symmetri alle disse steder, men den kvikke læser vil blandt andet kunne relatere det til mange af de muskler, vi tidligere har gennemgået :-)

David Petersen
Konsulent og fysioterapeut



Hvad kunne du tænke dig?

I er efterhånden ret mange, som følger vores nyhedsbrev,  og det er vi glade for. Vi vil gerne gøre, hvad vi kan, for at I fortsat synes om det. Sidst vi spurgte, om der var noget andet I kunne tænke jer i Nyhedsbrevet, var der en af jer som foreslog "månedens muskel" (Som ses her ovenfor). Det har været et fast indslag, som mange har været og er glade for. Er der andre faste indslag I kunne tænke jer?
1156284_39977081.jpg
Har du en lys idé, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du kan trykke besvar til denne nyhedsmail og her sende din idé.

Vi har selv en idé, nemlig at lave et spørge hjørne. Her kan man vælge, om man vil være anonym og spørge om alt fra "Hvad er forskellen på et blødt og et fast støb" til "Hvordan løser jeg denne positioneringspoblematik". Hvad synes I om den idé?

Vi er iøvrigt altid meget interesseret i, hvad du mener. Det vil derfor glæde os at høre fra dig og takker på forhånd.



Månedens buket - sig det med blomster

blomstklar3.jpg
I denne måned er der ingen indstillinger kommet til "månedens buket", og dermed gives der ingen blomster i denne måned.
MEN eftersom vi godt kan lide at se folk glade, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du eller vores konsulenter kan nemlig hver måned indstille en kollega, en borger eller en institution til at modtage denne buket. Send en mail til os, om hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster, og vær med til at give en anden smil på læben...




Ferielukket uge 30
sommerlukketuge30-2.jpg
På gensyn
nyhedsbrev14-4.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74