Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - September 2013
nyhedsbrevtopapril13-2.jpg

Den bedst mulige siddestilling

Anatomic SITTs røde tråd er balance, og med dette fokus forsøger vi at skabe den bedst mulige siddestilling for den enkelte.
siddestilling.jpg
Mon ikke mange fagpersoner kender til mantraet at den bedste siddestilling er den næste, altså at den enkelte har godt af variation, hvilket er en daglig udfordring eftersom de fleste af dem, som bruger vores produkter, er ret så immobile, grundet deres handicap. Men det skal tænkes ind og vi skal give så meget støtte som nødvendigt, og så lidt som muligt. Der skal tænkes på flader i forhold til trykfordeling og stabilitet. Siddestillingen skal muliggøre, så meget funktionalitet som muligt osv.

Vores produkter tager udgangspunkt i, at ingen borgere er ens, og at optimal individuel tilpasning giver det bedste udgangspunkt for den enkelte. Vore siddesystemer skal bidrage til, at den enkelte får et så aktivt liv som muligt, eftersom den korrekte støtte kan frigive kræfter til aktivitet.


Vi elsker at arbejde med balance, så kan vi hjælpe med at finde den bedst mulige siddestilling til en borger, hører vi meget gerne fra dig!




24.241 Anatomic formstøbte sæder


Med vores mange års erfaring, er du i kompetente og trygge hænder.softvendt.jpg
Vi har i skrivende stund formet knap 25.000 formstøbte sæder.

Denne erfaring bruger vi også i skabelsen af Anatomic formstøbt sæde SOFT.

Et Anatomic formstøbt sæde er et 100% individuelt tilpasset sæde, som giver korrekt støtte for den enkelte, eftersom man selv kan bestemme, hvor støttepunkterne skal sidde.

Til Anatomic formstøbt sæde SOFT tilbydes der mange forskellige skumtyper, til forskellige behov for trykaflastning, i forskellige farver og med forskellige typer betræk.

Alt tilbehør som findes til vores Anatomic formstøbte sæde tilbydes også til Anatomic formstøbt sæde SOFT.

Anatomic formstøbt sæde SOFT er crashtestet og godkendt i henhold til ISO 16840-4:2009 af Sveriges Tekniske Forskningsinstitut.


kropst.jpg Anatomic formstøbt sæde SOFT er breddejusterbar i ryggen, hvilket forenkler fremtidens udfordringer, hvis betingelserne ændrer sig.
Det giver mulighed for løbende at sikre en god siddestilling, ganske enkelt.

Skumindholdet i Anatomic formstøbt sæde SOFT
er inkontinensbeskyttet. Betrækket er aftørringsbart og kan vaskes.

Med ny og avanceret scannings-teknik er det nu muligt at efterbestille et Anatomic formstøbt sæde SOFT uden en ny afstøbning.
Dette gør processen nemmere for både borger, familie og fagpersonale.

Desuden forkortes produktionstiden på et Anatomic formstøbt sæde SOFT.
scanner.jpg
ventilation.jpg Anatomic formstøbt sæde SOFT har gennemgående ventilationskanaler.

Hullerne går gennem både plastskal og skum og muliggør luftcirkulation.


Ønsker du at læse mere om Anatomic formstøbt sæde SOFT, kan du klikke her:
soft.jpg

En løsning med Anatomic formstøbt sæde

Hver måned har vi fokus på et produkt i samspil med en løsning af en problemstilling for en borger.
Denne måned er en problemstilling løst med vores Anatomic formstøbt sæde og fortælles af vores konsulent Jørgen.

En løsning med Anatomic formstøbt sæde:

Første gang jeg mødte Ida, sad hun i en komfortkørestol.
Jeg var blevet kontaktet af den kommunale anatomic-formstbt.jpgergoterapeut for at montere en hovedstøtte, der støttede Idas hoved lateralt, da hun ofte tabte hovedet til venstre. Da jeg så Ida undrede jeg mig over, at hun sad meget skævt med overkroppen og hovedet var roteret til venstre. En nakkestøtte ville kunne stabilisere hovedet, men der ville komme et meget stort og vedvarende tryk over øret i vestre side, så jeg var ikke meget for denne løsning.

I stedet kiggede jeg mere på overkroppen for at se om den kunne stabiliseres bedre og derved få hovedet mere i midterstilling. En undersøgelse viste, at Ida havde en højresidig kyfose, der bevirkede at hun sad skævt med hele overkroppen. Der var ikke plads til denne kyfose i stolen, så Ida roterede overkroppen mod venstre for at få mere stabilitet og derved faldt hovedet til siden.

Jeg snakkede med terapeuten om mine vurderinger, og vi blev enige om at lave et formstøbt sæde, hvor der ville blive plads til kyfosen, så Ida ville hvile med hele ryggen i stolen uden at rotere. Vi fandt en tid 14 dage senere og under afstøbningen holdt Ida hovedet i midterstilling.

Efter levering og montering af det formstøbte sæde, satte jeg en enkel nakkestøtte på stolen, hvilket var nok til at støtte hovedet. Ida sidder stadig godt i stolen og er glad for at få hovedet tilbage i midterstilling.

Det oprindelige problem med at hovedet faldt til venstre blev løst ved at finde den egentlige grund til skævheden.

Jørgen Frost
Fysioterapeutisk konsulent



Månedens muskel


Denne "månedens muskel" er Musculus Semimembranosus.

Musculus Semimembranosus:semitendinosus.jpg

Denne muskel er en af ”hasemusklerne”. Den er en lang muskel bag på hoften og den er den inderste del af haserne.

Den udspringer fra sædeknuden eller tuber isciadicus og løber ned bag knæleddet og hæfter på bagsiden af den mediale condyl på Tibia og fibrene går nærmest lodret ned langs Femur. Forløbet af den er meget lig Musculus Semitendinosus.

Den innerveres af Nervus Tibialis, der er en udspringer af Isciasnerven.

Semimembranosus fungerer som ekstensor over hoften, men også fleksor over knæet. Ved bøjet knæ fungerer den også som indadrotator for knæet og ved helt strakt ben indadroterer den hofteleddet.

Ganske væsentligt for denne muskel er, at den kan medvirke til, at bækkenet vipper bagud i den siddende stilling og ligeledes rotere hofteleddet ved kontrakturer eller øget tonus.




Blomster til Hanne


Denne måneds buket går til Hanne Sminge i Randers Kommune. Hanne er blevet indstillet af Karen Andersen, Hjælpemiddelvisitator i Randers.
smukblomst2.jpg
Karen Andersen skriver sådan her om Hanne:

Hanne er afdelingens blæksprutte. Hun er kontoruddannet og som hovedområde, arbejder Hanne som sekretær for vores leder med alle de opgaver det medfører. Hanne arbejder ligeledes med området fordeling af boliger til borgere i Randers Kommune. Og Hanne tager sig af de mange små som store opgaver der skal løses for at en afdeling kan fungere.  

Hvis man har et spørgsmål og ikke ved hvem man skal gå til, så går man til Hanne og hun har et svar på hvem som tager sig af det, hvis ikke hun selv gør det. Hanne har et stort overblik over andre afdelinger i Randers Kommune og hvem man skal ringe til hvis man får et problem.

Da vi skulle flytte vores afdeling var det Hanne som var primus motor og fandt en løsning på rigtig mange fælles små som store ting. Hanne tager et stort ansvar for at vi har det godt på afdelingen og at de fælles ting fungerer. Hun sørger f.eks ofte for at vi får brød til formiddagskaffen.

Hanne er en meget behagelig kollega som altid er parat til at hjælpe. Hanne er sjov, man kommer til at grine sammen med hende. Hanne er blæksprutten på afdelingen, som det er svært at undvære.  

Et stort tillykke til Hanne, som får månedens buket!

Har du også en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...




På gensyn
nyhedsbrevfaabalance.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74