Anatomic SITT A/S
NYHEDSBREV - April 2012 
    nyhedsbrev12-5.jpg
Sidder du på fordelene?


Hvis en borger ikke sidder optimalt, er det overordentlig vigtigt at være opmærksom på dette, så hurtigt som muligt. 

Den rette positionering er nødvendig for at bevare symmetri, modvirke eller korrigere eventuelle fejlstillinger.
Endvidere er valg af støtte og aflastning også vigtige faktorer i forhold til om siddesystemet kommer til at fungere.

Mennesker er forskellige, og det er deres siddestillingsmæssige udfordringer også, derfor er det ekstremt vigtigt, at man vælger et siddesystem, som har de muligheder, som imødekommer netop denne borger, så vedkommende kan mærke forskellen i at sidde på fordelene.



Løsning af en siddestillingsudfordring med Zitzi Delfi Pro

Som noget nyt vi vil hver måned have fokus på et produkt i samspil med en løsning af en problemstilling for en borger. Dette er det første af sin slags og fortælles af vores konsulent Anette.

Da jeg for første gang mødte Peter, var han lige omkring et år gammel. Indtil da havde han benyttet klapvogn, og han havde siddet rigtigt meget på armen. Da jeg talte med hans fys’ var ordene nogenlunde sådan her: ”Vi har denne her lille dreng med et MEGET tungt hoved. Han skal nu til at sidde selv, så vi skal have et sæde med noget støtte i”.

Efterhånden fik vi pejlet os ind på fire lidt mere præcise udfordringer i forhold til at få Peter op at sidde;

1.    En begyndende scoliose mod højre side
2.    Hypotoni generelt, men med ekstensionsspasticitet ved glæde, vrede m.v.
3.    Et tungt hoved, som Peter havde svært ved at holde op mod tyngden og svært ved at styre.
4.    En lille fyr, som var vant til at sidde/ligge meget på skødet.

Vi lavede derfor en Delfi Pro til afprøvning hos Peter med udgangspunkt i at løse de beskrevne problemfelter.

Vedr. 1.  - Begyndende scoliose.
For at støtte Peters overkrop var det vigtigt, at ryggens kropsstøtter både kunne komme helt tæt på overkroppen, og at de kunne indstilles i forskellig højde for at skabe en tre-punkts-støtte.
tre-punkts_støtte.jpg
Idet Peter var en lille fyr, blev der taget 2,5 cm af hver kropsstøtte medialt, for at vi kunne indstille kropsstøtterne helt tæt på hans overkrop. Endvidere blev der monteret bækkenstyr på sædet således, at den venstre bækkenstøtte blev det nederste støttepunkt i tre-punkts-støtten, højre kropsstøtte blev det midterste støttepunkt, og venstre kropsstøtte blev det øverste støttepunkt.

Bækkenstyret fungerede endvidere som et styr, så Peter blev placeret præcist i sædet uanset, at det var forskellige voksne, der satte ham.

Som følge af ryggens konturer, var der tendens til rotation mod højre, så der blev monteret en sternumstøtte på ryggen, hvis højre øverste strop kunne holde skulderen inde, og dermed rette op på rotationen.

Vedr. 2. Hypotoni, men med ekstensionsspasticitet ved glæde, vrede m.v.
Hypotoni.
Når ryggens kropsstøtter blev indstillet, som beskrevet ovenfor, forhindrede det, at Peter faldt til siden med overkroppen, og den monterede sternumstøtte afholdt hans overkrop fra at falde forover.

Ekstensionsspasticitet.
Delfi Pros flex-ryg kombineret med en y-sele gjorde det muligt for Peter at strække sig i siddende stilling, da ryggen blot gav efter for bevægelsen, hvorefter den fulgte hans overkrop fremad igen, når han slappede af.
Idet Peter ikke tidligere hzitzi-delfi-pro_.jpgavde siddet så meget, blev det besluttet, at indstille sædets hoftevinkel mere åbent end 90 grader i en tilvændings-periode, hvorefter man gradvist ville lukke hoftevinklen mere og mere.

Alle omkring Peter blev efterfølgende instrueret i vigtigheden af, at hans bagdel blev placeret helt tilbage mod ryggen imellem bækkenstyrets puder og med en fast spændt y-sele, for at sikre en hensigtsmæssig bækkenstilling både før og efter ekstension.

Vedr. 3. Et tungt hoved.
Et stabiliseret bækken og en stabiliseret overkrop, som beskrevet ovenfor, gjorde nu, at Peter ikke skulle bruge kræfter på - eller koncentrere sig om - at holde sin krop. Han kunne nu ”nøjes” med at få styr på sit hoved.

Der var planer om både briller og høreapperater, så det var vigtigt, at en hovedstøtte ikke ville komme i vejen for disse. Der blev derfor valgt en let skålformet hovedstøtte, som blev placeret, så Peter i videst mulige omfang undgik en fremskudt hage (”svane”-hals), når han lagde hovedet tilbage i den.

Vi forsøgte at placere et blødt pandebånd på hovedstøtten til støtte for Peters hoved, men det ville han ikke acceptere, så man besluttede i stedet at anvende stolens kipfunktion, så Peter kunne få ”hjælp” af tyngdekraften til at holde hovedet tilbage. Når Peter så skulle være aktiv, blev stolen  kippet frem, så siddestillingen blev så aktiv som muligt.

Vedr. 4 - ikke vant til at sidde selv.
Da det var det første sæde, som Peter skulle sidde i, i stedet for på skødet af en voksen, var det vigtigt, at der blev fundet en stol, som ikke var stor og omfangsrig, så børnehavepersonalet og mor og far kunne komme tæt på Peter – så han, så at sige, kunne få et kram, mens han sad i sædet. Delfi Pro i sig selv kunne godt være med i en krammer, men for yderligere at underbygge dette, blev der valgt et lille indendørs understel til sædet, så stolen komplet ikke kom til at fylde mere end højest nødvendigt.

Understellet var endvidere højdeindstilleligt, så Peter kunne komme tæt på gulvet, og dermed være i øjenhøjde med de andre børn, når der var aktiviteter på gulvet.

Der blev også fremstillet et bord med sidekanter til sædet, så Peter kunne sidde med legetøj foran sig uden at det hele tiden rullede på gulvet.

Efterskrift.
Der er nu gået ca. et år, siden vi lavede Delfi Pro’en til Peter. Jeg har efterfølgende besøgt Peter to gange for at tilpasse sædet, idet han har været vokset ud af indstillingen. Der er ikke lavet udskiftninger eller tilføjelser, og sædet har stadigt mange cm at give af både i højde og bredde.

Der er sket rigtigt fine og store fremskridt med Peter – han er blevet rigtigt god til at styre og holde sit hoved. Han har fået briller og høreapperater, som har medført en øget nysgerrighed for omverdenen, hvilket igen motiverer ham til at holde hovedet – en go’ positiv spiral :O)
Peter bruger nu kun sin hovedstøtte, når han kippes bagover i sædet, eller hvis det er lige før middags-lurs-tid.

Ved sidste besøg fortalte børnehavens fys., at Peter nu afprøver en gangvogn, og at han har en fin postural kontrol, og at han fint holder sit hoved.

Jeg skal for god ordrens skyld nævne, at Peter ikke hedder Peter i virkeligheden, og at jeg har indhentet tilladelse hos hans forældre til at lave ovenstående beskrivelse.

Anatomic Sitt
Anette Holm
Konsulent og Ergoterapeut



Blomster til Helen


Denne måneds buket går til Helen Dickmann fra Lundgårdskolen i Herning.blomst-s21029.png

Helen er blevet indstillet til månedens buket af kollegaerne Lone Brondt Thorsen og Dorthe Hansen.

Vi har kandidaten til månedens buket : Ergoterapeut Helen Dickmann

Helen udstråler ro, kreativitet samt stabilitet  og vi har i centerafdelingen på Lundgårdskolen stor glæde af hendes kreative indgangsvinkel, til at få hverdagen til at fungere.
Hun har en evne til at give børnene succesoplevelser og hendes mange års erfaring kommer både børn, forældre og kollegaer til gode.

Et stort tillykke til Helen!

Har du også en kollega, som du synes, fortjener Månedens buket, så send en mail til os om, hvorfor lige netop den du indstiller, skal have en buket blomster og vær med til at give en anden et smil på læben...


 

På gensyn
nyhedsbrevbundapril.jpg

Klik på billedet og kom videre til vores hjemmeside.

Du er tilmeldt med følgende adresse: %%emailaddress%%

Ønsker du at afmelde dig vores nyhedsbrev? Så skal du blot klikke her.





Anatomic SITT A/S- Viengevej 4 - 8240 Risskov - telefon: 86 17 01 74